Nyt bæredygtigt liv til husfacade med genanvendte fibercementplader

Genanvendelse af saunabænke, gamle industriglaspaneler og EQUITONE fibercementplader er her blevet brugt til at beklæde facaden på dette innovative pilotprojekt i Kronsberg World Exhibition i Hannover. Alt sammen med tanke på den såkaldt skjulte “grå energi” og hele cyklussen af energiforbrug i en fremstillingsproces samt med øje for at spare på ressourcerne.

Nyt bæredygtigt liv til husfacade med genanvendte fibercementplader

Et genanvendt og genanvendeligt hus

Arkitektfirmaet Cityförster designede et genanvendeligt hus for Gundlach Bau und Immobilien GmbH og skabte dermed en prototype, hvor muligheder og potentialer indenfor forskellige former for genanvendelse blev testet. Facaden er beklædt med 90 % genanvendte materialer, som blev skaffet lokalt fra nogle af kundens egne nedrivnings- og genopbygningsprojekter. Den ventilerede dobbeltvægsfacade, som er både nedbrydelig og genanvendelig, er her udnyttet på optimal vis.

Nyt bæredygtigt liv til husfacade med genanvendte fibercementplader

Stilfulde og langtidsholdbare materialer

Fibercementpladerne fra 2007 var oprindeligt grønne og er i dag stadig fuldt ud intakte og brugbare. De er nu blevet skåret til i størrelse og coated påny i farven ebony black, og sammen med glasprofilerne giver de den nye facade sit karakteristiske look. De store facadepaneler er fastgjort på en bagbeklædning af træ, og de ubrændbare plader har en holdbarhed på over 50 år og kan uden problemer genanvendes.

Nyt bæredygtigt liv til husfacade med genanvendte fibercementplader

Genbrug både inde og ude

Den kompakte treetagers bygning med tagterrasse byder på 145 m² boligareal. Halvdelen af de materialer, der er anvendt til det indendørs design, er også genanvendte. For eksempel er de solide træpaneler isoleret med poser af kakaoskaller. Designet, som arkitektfirmaet Cityförster star bag, harmonerer på alle måder med kunders ønsker til et innovativt husbyggeri i genanvendelige og vedvarende materialer ude som inde. Lejerne af dette genanvendte og fuldt ud recirkulerbare hus kunne flytte ind i deres nye hjem i 2019, hvor facaden er beklædt med ubrændbare EQUITONE-plader med en levetid på mere end 50 år.

Prisvindende facade

Det “bæredygtige, genanvendelige hus” modtog i 2020 en særlig bæredygtighedspris (Sonderpreis Nachhaltigkeit) ved den tyske prisuddeling for facadebeklædning Deutscher Fassadenpreis 2020. Juryen var imponerede over det forbilledlige byggekoncept.

Foto: Olaf Mahlstedt, Hannover (Tyskland)
Projekt: Bæredygtigt, genanvendelig hus, Hannover/Kronsberg (Tyskland)
Kunde: Gundlach Bau und Immobilien GmbH & Co. KG, Hannover (Tyskland)
Arkitekter: CITYFÖRSTER architecture + urbanism, Hannover (Tyskland)
Opført af: Adolf Schwonberg GmbH & Co.KG, Hannover (Tyskland)
Materiale: EQUITONE [natura] facadeplader i fibercement